Åben skole: Sådan giver vi børn en bedre skole, end vi selv havde

Hvad er ligheden mellem en flaskedreng, en avisomdeler og en jordbærplukker?

Det er de mest almindelige jobs, folk havde prøvet, da de var 16-17 år. I hvert fald hvis du spørger mine Facebookvenner, som jeg gjorde i sidste uge.

Disse jobs havde intet at gøre med, hvad de mennesker laver nu. Ingen af dem lavede noget som 16-17-årige, der tilnærmelsesvis ligner de jobs, de har i dag.

Men hvad nu, hvis de havde prøvet noget andet end at cykle med aviser eller køre med en palle flasker? Hvad nu, hvis de var blevet inviteret indenfor hos advokaten, tømreren, designeren, landinspektøren, ingeniøren eller højttalermanden – på det faglige niveau, man nu er på i den alder?

Så havde de måske ikke behøvet at famle så meget i løbet af deres skoletid og bagefter, før de fandt ud af, hvad de virkelig synes, er fedt (eller lammende ufedt).

Det er derfor, jeg på fredag får endnu en folkeskoleklasse på besøg på højttalerfabrikken, hvor eleverne bl.a. finder ud af, hvordan matematik, dansk, samarbejde og natur/teknik er en del af højttalerens verden.

Konceptet hedder Åben Skole, og det fortæller jeg om på mandag for 200 virksomhedsfolk på Roskilde Rådhus.

Det gør jeg, fordi jeg synes, at flere virksomhedsejere skal åbne dørene op til deres butik – som jeg bl.a. har skrevet om i dette blogindlæg.

Hvad pokker er Åben Skole for noget?

Åben Skole er en af de ting, der står i folkeskolereformen. Det går ud på, at folkeskoleklasser skal ud at møde virksomheder eller organisationer for at få en bedre kontakt med den virkelighed, de kommer ud til efter endt skolegang.

Hvis vi lige tager den et par oktaver ned til jordbunden, så går det ud på, at du lærer eleverne lidt om dit arbejde og giver børnene nogle opgaver på det niveau, de nu er på.

Det er hverken så besværligt eller bøvlet, som du sidder og tænker lige nu. Og hvis et virksomhedsbesøg kan give eleverne en følelse af sammenhæng mellem det, de laver i skolen, og det arbejde, man laver med sine hænder og hoveder, så er vi sgu langt i forhold til vores egen skoletid.

Som det er nu, så træffer børn afgørende beslutninger om deres fremtid efter 10 års undervisning uden rigtig kontakt til virkeligheden. Det er fandme svært. Derfor er Åben Skole blevet opfundet, men vi mangler nogle flere virksomheder, der vil invitere skoleklasserne indenfor.

Hvis du har en lillebitte smule lyst til at prøve – og det håber jeg, du har – så lad mig forklare, hvordan det foregår på højttalerfabrikken, og hvordan du selv kommer i gang.

 

Sådan får 21 elever arbejdserfaring af 1,5 time på en højttalerfabrik

Jeg har følgende succeskriterier, når en klasse kommer på besøg:

·        Eleverne skal fatte sammenhængen mellem det, de lærer i skolen, og det, de laver i min virksomhed

·        De føler, at de dur til noget

·        De har det sjovt, mens de er her.

Det er foreløbig lykkedes med en del skoleklasser, og det foregår som regel sådan her:

1)   Jeg ringer til skolen

Jeg taler med læreren i klassen og hører, hvordan eleverne har det med hinanden, om der er uro, og hvad de lærer for tiden. Det har nemlig betydning for, hvor mange hold læreren kan dele dem ind i, og hvilke opgaver det vil være relevant at give dem (jf. succeskriterium nummer 1).

2)   Klassen kommer på besøg

Når eleverne er kommet indenfor, siger jeg sådan her: ”Den næste 1,5 time er I på arbejde her på højttalerfabrikken. Jeg hedder Ole og jeg er jeres chef. Vi har det sjovt, mens vi arbejder. I kan spørge mig alt det, I vil, men I skal præsentere jeres arbejde for os andre til sidst. Det er sådan, vi arbejder på højttalerfabrikken.”

Måske synes du, det er noget underligt noget at sige. Men det virker. For det sætter rammerne, så eleverne er helt klar til at få det bedste ud af den næste 1,5 time.

Helt konkret bliver eleverne delt op i 4 grupper ved hvert deres bord inde på mit højttalerlager. Her arbejder de i 1 time med forskellige opgaver. Den sidste halve time fremlægger de for os andre.

Den første gruppe skal regne ud, hvilken emballage der passer til et par højttalere. De skal tage mål, skrive notater og bruge matematik og samarbejde for at finde ud af det.

Den næste gruppe skal selv finde ud af, hvordan de kobler en trådløs højttaler til Spotify med deres telefon. Og de skal skrive en nøjagtig brugsanvisning der metodisk fortæller, hvordan man gør – med bydeform, punktopstillinger og sådan. Og præsentere deres arbejde for os andre.

Den tredje gruppe er materialeholdet, der får fingrene i en højttaler, som er splittet i atomer. De finder ud af, hvor mange forskellige dele, der er i sådan en. De besvarer: Hvilke materialer kan genbruges? Hvilke metaller er der? Hvad kan brænde? Er der guld? Hvad er magnetisk? Hvad gør en ledning? Det er et kig bag en teknisk facade, som børnene ellers ikke har adgang til.

Den sidste gruppe får en kasse med højttalere, og de skal notere, alt hvad der ligger i kassen ud fra vinklen kundeservice. Når de fremlægger opgaven, lader vi som om, at jeg er en kunde, der ringer til dem, fordi jeg ikke kan finde ud af noget som helst. Så skal de guide mig, og dermed hjælpe en person, der ikke er som dem. Det kræver empati og er utrolig svært.

Jeg ved ikke, hvilket fag kundeservice passer til i folkeskolen. Men vi har det ret sjovt under fremlæggelsen, og jeg tror nok, de fleste virksomheders medarbejdere skal kunne noget med kunder.

3)   Slut af med highfives

Når klassen skal tilbage til skolen, beder jeg dem give mig en highfive ved døren. Og de gør det alle sammen – lige fra de generte til de højrøstede.

Hvis du stadigvæk er i tvivl om, hvorvidt et besøg fra en skoleklasse er en god ide, så spørg dig selv:

Hvor meget vil det gøre ved min arbejdsglæde lige nu, hvis 21 børn gav mig en highfive?

Hvordan du selv kommer i gang med at invitere skoleklasser indenfor

Hvis du er nået helt herned i mit indlæg, har jeg måske lunet dig en smule op på ideen.

Men hvordan kommer du så i gang?

Allerførst er der en ting, du IKKE skal gøre: Lad være med at opføre dig som en virksomhed, når børnene kommer på besøg. Det skal ikke være et sodavandsbesøg, hvor de kommer hjem med en brochure til mor og far.

Du skal gøre et barn lidt klogere på, hvad han eller hun kan og gerne vil være. Og det er du den helt rigtige til.

Begynd med at ringe til skolen, og find ud af:

·        Hvad laver I i undervisningen for tiden?

Det kunne fx være, de havde haft et tema om genbrug.

·        Hvordan passer det ind hos os i virksomheden?

Hvis vi forfølger genbrugstemaet, kunne du lære dem om, hvilke forskellige dele der bliver brugt til at producere det, din virksomhed laver.

·        Aftal rammerne

Hvis du har to timer, så sig, du har to timer. Ingen lærere forventer seminarer på flere dage. De fleste bliver blot lykkelige for, at du gider tage dig tiden.

Hvor lang tid bruger du så? Inklusive lidt forberedelse ender du ikke med at bruge meget mere end 3 timer på at give børnene et hit af en skoledag, der måske gør et valg om deres fremtid en lille smule lettere.

Hvad holder dig tilbage?

Mine egne tre drenge går ikke i de skoleklasser, som jeg inviterer ind på højttalerfabrikken. Jeg ser det som en uddannelsesopgave, der giver børn en god dag. Jeg gør det, fordi jeg håber på, at der er nogen andre, der gider gøre det samme for Karlo, Bertram og Oskar.

Ellers ender de i bedste fald med at have været flaskedrenge, avisomdelere eller jordbærplukkere og intet andet, når de om et par år skal beslutte, hvilken vej de skal i livet.

Så hvad holder dig tilbage? Tid? Tvivl?

Uanset hvad vil jeg gerne høre fra dig her i kommentarerne

Skriv dig op og få et særtilbud på min bog om brugerinddragelse, når den udkommer

I mellemtiden underholder jeg, her på bloggen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *