Den ultimative metode til at sikre, at dine projekter aldrig bliver til en skid

Følgende er aldrig sket i virkeligheden:

 

  • Virksomheder kommer strømmende, fordi kommunen har lavet en pjece, der hedder: ”Invitation til det gode samarbejde”.
  • Butik får masser af nye kunder efter et opslag på Facebook med overskriften: ”Vi har fået ny hjemmeside”.
  • Børnenes fodboldklub får fornyet opbakning på trænersiden efter mail til forældrene med ordlyden: ”Tag jer sammen, og prioriter børnenes træning. Det gør vi!”

 

Det er aldrig pjecer, der får folk til at komme strømmende. Det er aldrig den nye hjemmeside, der skaffer nye kunder, og aldrig et akut råb om hjælp, der hiver mennesker op af sofaen.

 

Hvorfor?

 

Fordi metoden griber virkeligheden omvendt an (mere om det lige om lidt).

Hvis du vil være sikker på at køre i hækken med et projekt, der involverer mindst ét menneske ud over dig selv, skal du bare gøre som eksemplerne ovenfor.

De er alle taget fra min virkelige indbakke. Jeg kalder deres greb for Hvorfor spilder du min tid-metoden.

 

Hvad i alverden er Hvorfor spilder du min tid-metoden?

 

Metoden er udbredt blandt virksomheder og kommuner, som snupper fremmede menneskers opmærksomhed, fordi de lige har brug for noget arbejdskraft eller et slogan.

 

Resultat: De får folk til at tænke Hvorfor spilder du min tid? (av)

  • ”Invitation til det gode samarbejde” -> Hvorfor spilder du min tid?
  • ”Se vores nye hjemmeside!” -> Hvorfor spilder du min tid?
  • ”Tag jer sammen, og prioriter børnenes træning. Det gør vi!” -> Hvorfor spilder du min tid (med at give mig dårlig samvittighed og blive i råddent humør)?

Alle afskygninger af Hvorfor spilder du min tid-metoden har det til fælles, at de ikke involverer nogen som helst. De skaber ingen engagement, ejerskab eller energi i projektet.

Tilhængerne af Hvorfor spilder du min tid-metoden griber simpelthen virkeligheden omvendt an.

Lad mig nu forklare, hvad jeg mener med det:

 

Problemet med Hvorfor spilder du min tid-metoden – og hvorfor relationen ALTID trumfer sagen

 

Når du bruger Hvorfor spilder du min tid-metoden, antager du, at sagen er vigtigere end relationen.

 

Du tænker:

* Alle vil da gerne være med til et samarbejde, hvis jeg lige smækker ’godt’ ind foran …

* Min nye hjemmeside er vigtig for mig, så selvfølgelig er den også det for dig …

* Hvis jeg nu siger tingene til forældrene, som de i virkeligheden er, vil de endelig gøre, som jeg vil have …

 

Og det er FORKERT.

 

Metoden bunder i den fejltagelse, at mennesker sætter sagen og argumenterne højere end relationen.

 

Og det gør vi ikke. Tværtimod.

 

Som bestsellerforfatteren bag How to Win Friends and Influence People, Dale Carnegie, udtrykker det:

”When dealing with people, remember you are not dealing with creatures of logic, but creatures of emotion, creatures bristling with prejudice, and motivated by pride and vanity.”

 

Jeg forstod det først rigtigt selv, da jeg lærte adfærdseksperten Morten Münster at kende. Han giver et rammende eksempel på fænomenet i sin bog Personlig Indflydelse.

 

Her stiller Morten spørgsmålet: Hvilke læger bliver oftest sagsøgt?

 

Du tænker sikkert, at svaret må have noget at gøre med fejl. At de læger, der laver flest fejl, oftest bliver sagsøgt.

Det er bare ikke sandheden.

 

Amerikanske undersøgelser viser, at læger, der tilbringer mere tid med deres patienter, stiller empatiske spørgsmål, er mere pædagogiske og humoristiske, aldrig bliver sagsøgt. Også selvom de kommer til at lave fejl.

 

Kort sagt: Kan jeg lide min læge, er jeg mindre tilbøjelig til at sagsøge ham/hende.

 

”Undersøgelsen viser noget helt grundlæggende om personlig indflydelse: Der er intet, der er væsentligere end relationen. Relationen med din modpart vil til enhver tid trumfe argumenter og mere rationelle forhold, i lægernes tilfælde kvaliteten af behandlingen.” – Morten Münster

 

Altså: Relationen trumfer sagen.

 

Men hvad har det at gøre med at få andre mennesker til at involvere sig i dit projekt?

 

Hvad du skal bruge denne viden til

 

Når du har brug for andres input, feedback eller medbestemmelse, så stop med at tænke:

  • Hvad vil jeg gerne have af dem?

Begynd i stedet at svare på:

  • Hvordan kan jeg skabe en relation med den her gruppe mennesker?

 

Jeg brugte selv denne viden fra Morten Münster, da jeg sad i den velsignede situation, at 110 frivillige ingeniører havde sagt ja til at udvikle en højttaler sammen med mig.

 

(Jeg indskyder i diskret parentes, at fagpressen kårede projektets højttaler til Årets Bedste, og projektet vandt Bording-prisen for Digitale Medier. Det kan du læse mere om her, hvis du har lyst.

 

Hvordan lykkedes det mig at involvere 110 ingeniører, jeg aldrig havde mødt før?

Hint: Jeg brugte IKKE Hvorfor spilder du min tid-metoden.

 

Jeg gjorde i stedet for noget andet:

 

Hvad jeg (succesfuldt og konkret) gjorde i mit involveringsprojekt

 

De første 3 måneder bad jeg slet ikke folk om noget. Jeg lavede ingen afstemninger, ingen invitationer, afkrævede ingen spørgsmål.

 

Jeg havde bloggen Højttaler Q113 på Ingeniørens hjemmeside. Den gik ud på at skabe et fagligt fællesskab, hvor vi i fuld åbenhed skulle udvikle en højttaler i verdensklasse.

 

Men i de første mange uger gjorde jeg ikke noget for sætte projektet i gang.

 

Jeg udgav derimod et blogindlæg hver eneste uge i 12 uger. Sjove, underholdende og overraskende indlæg om højttalere, hvor jeg bagefter stod klar i kommentarfeltet til at besvare læsernes spørgsmål eller uddybe indlægget, hvis det var nødvendigt.

 

Pointen er, at jeg byggede en relation. Folk lærte at regne med, at mine indlæg var interessante og morsomme, og de udkom stabilt som en metro i Japan.

 

Læserne opdagede uge efter uge, at jeg var seriøs med mit arbejde og deres tid.

 

Resultatet: Da jeg til sidst bad folk om at hjælpe mig, strømmede de til, fordi de følte, vi kendte hinanden. Bloggen var et fagligt fællesskab, hvor der ikke eksisterede dumme spørgsmål, men kun berigende snak om noget, vi havde til fælles.

 

Da jeg endelig inviterede til Åbent Hus, kom 200 mennesker på besøg, og nu skal du høre noget vigtigt: De hyggede sig, talte med hinanden, lavede aftaler. Fællesskabet var ikke kun for mig. Det var også til for dem.

 

Skal vi ikke sammen begrave Hvorfor spilder du min tid-metoden?

 

Dine projekter bliver ikke til en skid, og dine modtagere tænker i bedste fald Hvorfor spilder du min tid?, når de ikke føler, de kender dig, eller at du gider interessere dig for dem.

 

Det er spild af din tid (og deres).

 

Men nu ved du, at relationen trumfer sagen. Altid. Det gælder for læger og for højttalermænd og for politiet og for dig.

Please gå ud i haven, og begrav Hvorfor spilder du min tid-metoden sammen med mig.

 

Og lad os bagefter tage en kaffe i udestuen, hvor du gør det her i stedet for:

 

Tænk på dit nuværende eller næste involveringsprojekt.

 

Tænk ikke over selve projektet, men på dem, du vil involvere.

  • Hvordan kan du skabe en relation til dem i dag?
  • Hvordan kan du få dem til at kunne lide dig? Seriøst
  • Hvad kan du forære dem/lære dem/underholde dem med?

 

Et eller andet sted derude sidder nogen med den viden, du mangler. Hvis du er heldig, har de lyst til at dele den med dig. Men folk deler ikke med dit CVR-nummer, din stillingsbetegnelse eller stjernerne på din uniform.

 

De deler med dig som menneske.

Hvordan griber du det an?

 

 

Skriv dig op og få et særtilbud på min bog om brugerinddragelse, når den udkommer

I mellemtiden underholder jeg, her på bloggen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *